Jeg gemmer mig her i en af de lokale bønders mark. Gemmer mig, ikke af angst, men for at få lidt ro til min varme hjerne.
Omkring mig hopper store græshopper. Hoppende græshopper.
Jeg kan høre fuglekvidder fra et hegn i nærheden. Lyden minder mig om mine venners stemmer. Forvirrede, men glade stemmer.
Et æsel skryder, og en hane galer, som om den tror, den har fået til opgave at vække mig, endnu inden solens skive er gledet fri af horisonten.

Fra landsbyen siver den monotone lyd af en kvindes hamren med en morter ud over markerne og når mine ører. Det lyder som et stort hjerte, der banker. Hvem ved, måske ligger noget af Afrikas hjerte i de kvinders hamrende lyde.
Jeg kan se hendes stærke arme arbejde, hvordan hun håndterer værktøjet med øvet og veltrænet sikkerhed.

Det er Afrikas stærke arme, der arbejder, som de har gjort i umådelige tider.

Det er lummert, og insekterne flyver om ørerne på mig. Himlen er for en gangs skyld ikke skyfri, men musegrå. Det er varmt. Tøjet klæber til min krop. I et sekund af irritation har jeg lyst til at rive det hele af, men jeg betænker mig. To vidt forskellige tanker i samme sekund.
Jeg får øje på en stor bille, som kravler hen over jorden med kurs mod mig. Det ser ud, som om den skal nå noget til en bestemt tid. Mærkeligt, i dette land, hvor tid kun er et ord. Et ord uden funktion. Som en elskende uden elsker. Ufuldkommen.

Varmen tager til, idet solen kæmper med skyerne om at få lov til at gøre jorden endnu mere varm og tør. En svag brise får stråene til at sveje og ringe som små klokker.

Jeg kan lugte levende, frie dyr og støvet kildrer i min næse. Når man går ad stierne hernede stiger der små støvskyer til vejrs.
Jorden er varm under mig.
Inden længe må jeg søge skygge for ikke at fordampe væk i solens stråler. Mit hår brænder og svedperler dukker gradvis op på min pande.
Ligesom lyset er marken støvet gylden. Imellem de gyldne strå, står resterne af et par grønne planter fra regntiden.
Jeg kan ikke se nogen mennesker, men høre dem, det kan jeg. Deres stemmer er slørede og svage i mine ører. Det er blot mumlelyde blandt 100 andre lyde.

Over mig flyver flokke af småfugle og luften er varm... varm... varm...!

 
   [Mig][Gambia] [Bantaba Fourm][Afrika] [kultur] [Nyttige links][Natur] [Gæstebog][Gambia Daglige Nyheder]
[Sten circlerne][Serrekunda]